Psykoterapi

”At man, når det i sandhed skal lykkes, at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er – og begynde der!”
– Søren Kierkegaard

Menneskets psyke har altid haft min interesse. Men det var først som voksen, at jeg rigtig forstod de forskellige sammenhænge og hvad der driver os som mennesker til, at ville forandre vores adfærd.

Psykoterapeut uddannelsen, blev den helt store øjenåbner for mig. Livet handler om at være præcis der hvor man er! Undskyldninger for ikke at være ”lige dér” er der nok af. Vi flygter og håber, at alt vil ændre sig – det sker bare ikke! Det handler om at forholde sig til det at være, om det så er på vej væk fra noget, eller hen imod noget. Psykoterapien er et særligt redskab til, at mestre livet og være opmærksom på det der sker inden i dig – og lige der sker forandringen!

Undersøgelser peger på, at psykoterapien udnytter hjernens egen kapacitet til at forandre sig, efterhånden som man opnår indsigt i egne tanke- føle- og handlemønstre. Når du kommer hos mig handler det om kemi, det skal føles rigtigt, du skal føle dig hørt, set og mødt. Jeg har en lang og bred erfaring – og derfor ved jeg hvad der virker!


Psykoterapi er
hjælpsomt ved…

Manglende selvværd, tilbagevendende skyldfølelse, dårlig samvittighed, ensomhed, forladthed, stress, tab, sorg, angst, chok og traumer. Problemstillinger i familier og sociale sammenhænge. Hændelser som har rykket på livskvaliteten. F.eks. sygdom/ulykker personligt, eller i familien.
Psykoterapi udføres typisk individuelt, for par, børn, familier og mindre grupper. Herunder kan du se en af mine videoer ifht. det at være skilt og hvordan du lærer dit barn at takle skiftet mellem to hjem.

Jeg har gode resultater efter blot 5 sessioner. Hver session varer 60 min.

Jeg har speciale i bl.a. livet med en hjernerystelse eller anden form for sen-hjerneskade.

Se mere under ”Sen-hjerneskade”.