TRE har en ganske særlig betydning for mig. I 2009 var en alvorlig rideulykke tæt på at koste mig livet. Jeg tog kampen op og vandt, men ikke uden tab! Jeg har været alverdens behandlingsforløb igennem – absolut med gode resultater. Men diagnosen PTSD, chok og traumer var svære at komme til livs. Det var først da jeg stødte på TRE at der var mærkbare resultater.

Jeg var himmelrøgt! Selvfølgelig måtte jeg have denne uddannelse. Det der tiltalte mig, var ideen om at systemet beror på ”hjælp til selvhjælp”. Har du først lært teknikken, så kan du bruge det resten af dit liv!

TRE regulerer dit nervesystem tilbage til normal funktion. Uanset om du har været udsat for chok, traumer, stress eller angst, så er det de samme kemiske reaktioner der sker i hjernen. Med TRE reguleres nervesystemet og den kemiske reaktion, så kroppen stopper med at være i alarmberedskab.

TRE er et kæmpe hit i bl.a. USA, særligt inden for brandvæsnet og militæret, hvor medarbejdere ofte udsættes for chok og traumer. Det kan have katastrofale følger for krop og psyke. David Bercelli som har skabt systemet har bl.a. rejst rundt i verden til krigshærgede og katastroferamte steder og undervist ofrene i TRE.

TRE emner
Gode resultater ved stress, angst, PTSD, alvorlige chok, traumer og ulykker. Du kan se meget mere om emnet på youtube.com eller på www.traumaprevention.com.

Du skal blot have 3 sessioner så er du selvkørende resten af dit liv! Hver session varer 60 min.
Jeg tilbyder TRE i grupper, send mig en mail så får du programmet tilsendt.

Se evt. mere under ”Psykoterapi”.