”Intuition er den højerestående evne til at kende den ultimative sandhed – uden brug af tidligere viden eller fornuft!”  
- Spinoza

 

I min egen søgen efter meningen med livet, måtte jeg uvilkårligt støde på den spirituelle version.  I 1990´erne stod jeg med en kunde i hænderne – dengang var jeg frisør. Inden frisuren var sat, havde kunden fortalt mig, at jeg skulle en helt anden vej karrieremæssigt. Hun inviterede mig til the og fortalte mig, at jeg var – ligesom hende – udstyret med særlige evner – til at ”se” ind i mennesket og i livet. Der skulle ryge mange kopper the ned, inden ti-øren faldt - og jeg forstod, at jeg altid havde haft det med mig.

Sidenhen kom jeg i gang med at bruge mine evner flittigt, ja sågar endte jeg i diverse medier. (se det sjove billede) Der findes mange betegnelser for mine evner, men jeg foretrækker at undlade brugen af dem, de er ofte forbundet med forkerte associationer. ”Intuition” er vel det der kommer tættest på.

Samtidig oplever jeg, at det ene ikke udelukker det andet. Resultatet bliver interessant når jeg kombinerer min viden med intuitionen. F.eks. hvis du undrer dig over hvorfor kærligheden ikke er opstået i dit liv? Så er det ikke altid kun et spørgsmål om hvornår. Det kan hænge sammen med et gammelt mønster som først skal bearbejdes.

”Den Intuitive” emner
Helt klassisk søger de fleste indsigt i egne ressourcer, potentialer, karrierevalg/skift, kærligheden, bolig og generelle muligheder i fremtiden.

I min egen søgen har jeg været inspireret af mange læremestre, bl.a. Laura Day, New York.

I reglen er én session nok – medmindre der foreligger en større bearbejdningsproces. Én session svarer til 60 min.

Se mere under ”Psykoterapi” eller ”Coaching”.